Slesvig-Holsten ligger mellem to have, og det sætter tempoet for hele regionen. På vestsiden trækker Vadehavet sig tilbage to gange om dagen og efterlader brede flader af mudder og sand, hvor strandskader og sæler samles. På østsiden har Østersøen en mere stille kystlinje, skåret igennem af smalle fjorde kaldet Förden, der strækker sig ind i landet forbi rørskove og små fiskerihavne. Mellem de to kyster ligger et mere stille indland af morænebakker, bøgeskove og søer kendt som Holsteinische Schweiz, hvor landet bølger blidt mod små søer i stedet for åbent hav.
Lübeck er regionens mest kendte by, hvis gamle kerne blev bygget af hanseatiske købmænd og stadig er formet af røde gavlhuse, en flodhavn og de to tårne ved Holstentor-porten. Marcipanfremstilling har været et lokalt håndværk her i generationer, og duften af mandelmasse driver stadig ud fra butiksfacaderne nær torvet. Et kort stykke nordpå har Flensborg en anden karakter: havnefronten og de gamle rom-pakhuse vidner om århundreders handel med Norge og Danmark, og dansk tales stadig af et mindretal i byen. Slesvig, ved bunden af Schlei-fjorden, bærer et ældre lag af regionens historie, hvor Gottorf Slot, i dag hjemsted for statens museer, ligger over for domkirken på den anden side af vandet.
Landsbyerne i Slesvig-Holsten ligger typisk lavt mod horisonten, hvor rødt tegl og stråtag glider sammen med flade marker eller digegræs. Langs Nordsøkysten fungerer digerne både som gangstier og cykelruter, der løber langt med havet på den ene side og græssende får på den anden. Landets fladhed gør cykling til en nem måde at bevæge sig mellem landsbyer, små havne og de færgemoler, der forbinder fastlandet med øerne. Sild, Før og Amrum ligger ud for kysten inden for Vadehavets Nationalpark, hver med sin egen karakter: Sild er kendt for sit klitlandskab og stråtækte frisiske huse, Før bevarer en stille, landbrugspræget stemning omkring landsbytorve og gamle kirker, og Amrum har et omfattende klitområde.
I det indre land tilbyder søområdet omkring Plön og Eutin en anden form for vandrejse. Små passagerbåde sejler mellem søerne, omgivet af bøgeskove, og Plön ligger under sit eget slot, der ser ud over vandet fra en skovklædt høj. Eutin har et barokslot med haver, der er åbne for langsomme spadsereture. Længere mod vest ligger byen Husum ved sin egen tidevandshavn, og hver forår fyldes slotshaven der med krokusblomster. Kiel, delstatens hovedstad, ligger direkte ud til Østersøen og bliver hver sommer til en sejlerby under Kieler Woche.
Oplevelserne i Slesvig-Holsten tager typisk udgangspunkt i selve kystlinjen: at se tidevandet blotlægge Vadehavets flader, følge en digevej mellem to fiskerihavne, sejle over en indsø i en lille båd, eller gå langs en fjordbys kaj, mens mågerne arbejder sig gennem fiskestandene. Sild og ål optræder ofte på menukortene nær kysten, og Labskaus, en solid ret af saltet oksekød, kartofler og rødbeder, er stadig en fast bestanddel i havnebyerne ved Østersøen. Regionen belønner opmærksomhed på vejr og tidevand lige så meget som på et enkelt syn — vadehavsfladerne forandrer sig helt mellem lavvande og højvande, og lyset ved Østersøkysten skifter hurtigt med vinden.
Markeder, havnecaféer og små pensionater sætter rytmen her mere end nogen tidsplan gør. Uanset om udgangspunktet er Lübecks murstensgader, Flensborgs dansk-prægede havn eller en stille ø-kirke på Før, hænger Slesvig-Holsten sammen som ét landskab af tidevand, vind og vand — bedst taget ind én landsby eller kystlinje ad gangen.
