Thurgau ligger i Schweiz' nordøstlige hjørne, hvor landet skråner blidt ned mod den brede, stille Bodensee. Det er landets næstmindste kanton, og det mærkes: afstandene mellem byerne er korte, landskabet er blødt og bølget snarere end stejlt, og intet her haster forbi den besøgende. Dette er en region skabt til langsom rejse — der er meget at se og gøre, men alt, der er værd at opleve, belønner uforstyrret opmærksomhed: en frugtplantage i blomst, en markedsstand med sæsonens første æbler, en lille havneby med et slot, der ser ud over vandet.
Lokale kalder Thurgau nogle gange "Mostindien" — ciderland. Æble- og pæreplantager dækker store dele af landet mellem søen og de lave højdedrag længere inde i landet, og cideren, der presses af dem, kendt som Most, er en del af dagligdagen her. Foråret bringer blomstring over hele skråninger; efteråret bringer høsten, gårdsalgsstande og landsbyfester bygget op omkring den. Mellem de to falder landskabet til ro i et grønt, ustresset tempo, der passer til gåture. Vinmarkerne deler de samme bløde skråninger, især hvor de fanger solen over søen, og at smage den lokale vin er som regel en stille, afdæmpet affære.
Byerne følger søbredden og floderne snarere end at samle sig om ét centrum. Frauenfeld, kantonens hovedstad, ligger inde i landet ved floden Murg og bærer sin historie i et slot, der stadig ser ud over den gamle bydel, sammen med et museum og et markedstorv, der fyldes på handelsdage. Langs søen holder små byer som Arbon, Romanshorn og Kreuzlingen hver deres eget særpræg — en havn, en promenade, et gammelt kvarter — uden at blive store nok til at føles som storbyer. Længere langs kysten ligger Ermatingen og Steckborn mellem frugtplantager og vinmarker, med bindingsværkshuse og stille haver bag deres søfronter.
Inde i landet har de historiske byer deres egne historier. Diessenhofen, ved Rhinen nær kantonens nordlige grænse, har en middelalderlig gammel bydel og en overdækket træbro over floden. Bischofszell, hvor to floder møder hinanden, har et kompakt centrum med malede facader og en bro, der har båret rejsende i århundreder. Tæt på ligger det tidligere kartæuserkloster Kartause Ittingen, der nu huser kunstsamlinger, en fungerende gård og haver, der er åbne for en langsom eftermiddagsspadseretur.
Det er flere små steder frem for én stor attraktion, der gør Thurgau til en god rute for langsom rejse. Tre til fire dage er som regel nok til at forbinde et par søbyer med et eller to stop inde i landet, med plads til at sætte sig et sted i en time i stedet for at krydse seværdigheder af en liste. Et typisk forløb kunne kombinere en formiddag i Frauenfelds gamle bydel med en eftermiddag ved vandet i Romanshorn eller Arbon, eller afsætte en hel dag til frugtplantagelandet omkring Ermatingen, når træerne står i blomst eller er tunge af frugt.
Middelalderlige slotte og befæstede herregårde dukker op oftere, end regionens stilfærdige ry antyder, mange stadig stående midt i landbrugsland. Stier forbinder flere af dem hen over markkanter og frugtplantagerækker: Thurgaus landskab er tænkt til at blive gennemvandret langsomt, med et stop for cider, et stykke lokal ost eller en frugttærte undervejs.
Bodensee former regionens stemning lige så meget som dens geografi. Vandet er bredt nok til at smelte sammen med himlen på en stille dag, og byerne langs kysten vender ud mod Tyskland på den anden side, hvilket giver Thurgau en stille international stemning uden den trængsel, der følger med Schweiz' mere kendte søer. Fiskeri finder stadig sted her på lille, lokal skala, og søfisk dukker op på menuerne i byerne langs kysten.
Thurgau belønner tålmodighed mere end et fyldt rejseprogram. Der findes ikke ét enkelt vartegn bygget til at retfærdiggøre en særlig rejse; i stedet er der frugtplantager, små havne, et strøg af slotte og byer, der forbliver interessante en hel eftermiddag. Alle, der planlægger tid her, gør bedst i at lægge en løs rute mellem tre eller fire byer og efterlade plads mellem dem, i stedet for at forsøge at dække hele kantonen.
