Hessen ligger midt i Tyskland, og landskabet afspejler tydeligt denne mellemposition: floddale kantet af vinmarker, skovklædte høje der rejser sig til rigtige vandrestier i bjergene, og gamle markedsbyer der aldrig voksede sig store. Her er det landet selv, der sætter tempoet. Langs Rhinen, i området kendt som Rheingau, har stejle skråninger båret vinstokke i århundreder. Riesling er den drue, der definerer området, dyrket på terrasser over byer som Rüdesheim, Eltville og Geisenheim, hvor floden svinger og bakkerne fanger eftermiddagssolen. Markerede cykelstier følger vandet gennem vinrækkerne, forbi vinpresser og små kælderdøre, der i sæsonen åbner direkte ud til vejen.
Wiesbaden, delstatens hovedstad, voksede op omkring sine varme kilder. Romerne byggede bade her, og byens kurbadskultur er aldrig for alvor stoppet siden — det samme varme mineralvand stiger stadig op gennem jorden og forsyner de springvand og badehuse, der giver de gamle gader deres elegante, let formelle karakter. Brede boulevarder, stukfacader og et kuppelforsynet kasino hører alle til denne kurby-stemning.
Darmstadt, ikke langt derfra i syd, gik en anden vej. I begyndelsen af det 20. århundrede opførte en gruppe kunstnere og arkitekter kolonien Mathildenhöhe der, en samling af huse, ateliers og et brudetårn på en høj, tænkt som ét samlet kunstværk. Resultatet er uden lige i regionen: jugendstil-kurver, mosaikfliser og haveanlæg tilpasset bygningerne omkring dem.
Mod nord folder Taunus sig ud i skovklædte rygge og åbne toppe, med Feldberg som højeste punkt. Stier klatrer gennem bøgeskov og bryder frem på grønne top-flader med udsigt tilbage over Rhin- og Main-dalene. Ved bjergkædens fod holder Bad Homburg sin egen kurtradition i live, med en park anlagt omkring mineralkilder og et Kurhaus i midten.
Marburg ligger langs floden Lahn, med den gamle by bygget op ad en stejl skrænt under en borg, der i århundreder har vogtet over overgangen. Snævre gader klatrer mellem bindingsværkshuse op mod Elisabethkirche, en af de tidligste gotiske kirker bygget i Tyskland, og universitetet, der har formet byen siden det 16. århundrede, ligger vævet lige ind i gaderne i stedet for at stå afsondret fra dem.
Hessen bærer også en stærk tråd af eventyrhistorie. Brødrene Grimm arbejdede i Kassel store dele af deres liv og indsamlede og redigerede de folkeeventyr, der senere spredte sig over hele verden, og byen hvor de voksede op, Steinau an der Straße, gemmer stadig deres familiehjem. Kassel selv har Bergpark Wilhelmshöhe, en bjergpark bygget omkring vandfald og kronet af en enorm statue af Herkules, med springvand der sættes i gang på faste dage hen over de varmere måneder.
Længere østpå voksede Bad Hersfeld op omkring et benediktinerkloster, hvis kirke stod uden tag efter en brand for århundreder tilbage. Det ødelagte kirkeskib huser nu en frilufts-teaterfestival hver sommer, mens den bindingsværksprægede gamle by fyldes op omkring forestillingsaftenerne. Fulda, i nærheden, bevarer sit barokke domkvarter og et net af stille gader bygget til gående, ikke til trafik.
Vin, vand og skov går igen i Hessen i forskellige kombinationer. Både Rhin- og Lahn-dalene har cykelruter anlagt langs gamle trækstier, med lette stigninger, der fører gennem vinbyer og under borgruiner. Om høsten kommer vinhøsten til Rheingau, med presser i gang og ny vin, stadig uklar og sød, solgt på glas på landsbytorvene. Foråret og den tidlige sommer passer til stierne i Taunus, når bøgeskovene er nyudsprungne og rygstierne holder sig kølige. Kurbyer som Wiesbaden og Bad Homburg holder deres badehuse åbne året rundt, hvilket giver regionen en rytme, der ikke afhænger af én bestemt årstid.
Det, der binder Hessen sammen, er denne blanding af bygget og vokset landskab: borgbakker der troner over vinterrasser, kurparker anlagt op mod skovrygge, og små byer hvor det bindingsværksprægede centrum og det omgivende land føles som ét sammenhængende sted snarere end en destination og dens udkant.
